Cykeltur til oldtidsminder i Tokkekøb Hegn

Arrangementet er et samarbejde imellem Oldtidsstifonden og Allerød Bibliotek

'Dæmpegårdsdyssen' kaldes også for 'Konge-dyssen'. Ikke fordi der er en fjern oldtidshøvding begravet, men fordi Kong Frederik VII deltog i udgravningen af langdyssen i 1860. Langdyssen kan dateres helt tilbage til 3.400 f.Kr.

'Dæmpegårdsdyssen' kaldes også for 'Konge-dyssen'. Ikke fordi der er en fjern oldtidshøvding begravet, men fordi Kong Frederik VII deltog i udgravningen af langdyssen i 1860. Langdyssen kan dateres helt tilbage til 3.400 f.Kr.

De lokale oldtidsstier udgør en del af et nord-syd gående vejsystem, Vandskelsvejen, som siden bondestenalderen har strakt sig fra Lejre/Roskilde til Nordkysten og Helsingør.

Søndag, den 19. juni fra kl. 14:00 til 16:30 kan man komme med på en spændende cykeltur til oldtidsminder og oldtidsstier i Tokkekøb Hegn.

På turen ser man også efter den lokale øst-vest gående oldtidssti, som har forbundet egnene omkring Hørsholm og Lillerød. Oldtidsstierne kan let overses, men ligger typisk i nærheden af gamle gravhøje og dysser. Turen rummer derfor både besøg ved nogle af de 5000-6000 år gamle høje og dysser i Tokkekøb Hegn samt stifinding efter de gamle oldtidsstier.

Turen er ca. 7 km. og velegnet som en familietur på cykel. Cyklingen foregår på eget ansvar, og man skal selv medbringe cykel. Der kan være enkelte stræk, hvor cyklen skal trækkes, og Stumpedyssevej skal krydses to gange.

'Undervejs gør vi flere stop, så tag evt. lidt drikkevarer med videre med til turen. Påklædning efter vejret. Turen starter kl. 14.00 på parkeringspladsen ved Blovstrød gamle fodboldstadion på Sandholmgårdsvej 29 og tager cirka 2,5 timer,' lyder det fra arrangørerne, der er Oldtidsstifonden og Allerød Bibliotek.

Det er gratis at deltage, men deltagerantallet er begrænset til 30. Tilmelding kan ske på Allerød Biblioteks hjemmeside.