Hov! Kroen 'gnaver' sig ud i det nye fortov

Er den nye Kongevej projekteret for bred, eller har man opmålt de faktiske forhold forkert. På en strækning af ca. 12 meter gnaver kroens facade sig kraftigt ind i de nylagte fortovsfliser

På en strækning af ca. 12 meter gnaver Blovstrød Kros facade sig ind i de nye fortovsfliser. På det smalleste sted er flisebredden reduceret fra 136 cm til kun 95 cm. Foto: AOB

På en strækning af ca. 12 meter gnaver Blovstrød Kros facade sig ind i de nye fortovsfliser. På det smalleste sted er flisebredden reduceret fra 136 cm til kun 95 cm. Foto: AOB

En borger har kontaktet redaktionen og gjort opmærksom på en hovsa-løsning ved det nyanlagte fortov ud for Blovstrød Kro. På en strækning af næsten 12 meter gnaver kroens facade sig ind i fortovets fliser, således at fortovets flisebrede på det smalleste sted er reduceret med ca. 40 cm - fra normalt 136 cm til kun 95 cm.

Borgeren spørger om det er kommet bag på ingeniørerne, eller har man simpelthen helt bevidst lukket det ene øje og sagt "det går nok". Men kønt er det i hvert tilfælde ikke.

Vor fotograf har set på forholdene på stedet og må bekræfte, at det må siges at være en hovsaløsning. Kroen gnaver sig rigtig nok temmelig meget ud i det nye fortov. Men hvis man skulle have undgået at skære i fortovsfliserne, måtte man generelt have projekteret Kongevejen ca. 30 cm smallere, hvilket man åbenbart ikke har fundet rigtig.