Velkomstmøde på rådhuset

Lørdag, den 30. april er der arrangeret velkomstmøde og åbent hus for kommunens nye borgere, men alle er velkomne

  Igen i år arrangerer kommunen åbent hus for alle nye borgere. Arkivfoto: AOB

Igen i år arrangerer kommunen åbent hus for alle nye borgere. Arkivfoto: AOB

Allerød Kommune holder igen i år velkomstmøde og åbent hus for kommunens nye borgere. Det foregår lørdag, den 30. april på Allerød Rådhus. Her vil hvert politisk udvalg have deres egen stand, hvor man kan høre mere om, hvad de laver.

Borgmester, Jørgen Johansen, vil byde velkommen, og herefter vil Kjeld Schouboe fortælle om kunsten på rådhuset, mens Tony Andersen beretter om kommunens historie og reliefferne.

I den sidste time vil Allerød Musikskoles kor Scream-Team spille hyggemusik i kantinen og i caféområdet på rådhuset.

Det hele foregår fra klokken 13:00 til 15:00 på Allerød Rådhus og alle er velkomne.

  Spørgelysten var stor ved kommunens sidste arrangement. Arkivfoto: AOB

Spørgelysten var stor ved kommunens sidste arrangement. Arkivfoto: AOB