Sommertid

Du kan godt forberede dig på det nu. I nat begynder sommertiden, og du mister en times nattesøvn

  i sommertiden går det en time forskudt i forhold til normaltiden.

i sommertiden går det en time forskudt i forhold til normaltiden.

Natten til i morgen søndag starter sommertiden, og viserne på uret skal sættes en time frem.

Det betyder, ud over at man ikke kan sove lige så længe, at vi går lyse nætter og sommeren i møde.

I Danmark blev sommertid afprøvet under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948, og igen i 1980 blev sommertiden indført.

Sommertiden strækker sig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober, hvor danskerne igen kan sove lidt længere.

Det har den gjort, siden de fælles rammer for sommertid blev standardiseret i 1996 i EU. Omkring 70 lande er nu med i ordningen.

Natten til søndag skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til 03.00 om natten. I efteråret skal man ligeledes stille uret en time tilbage, når klokken slår 03.00.

Og så er vi faktisk tilbage til normaltid. I vintermånederne går uret rigtigt, og i sommertiden går det en time forskudt i forhold til normaltiden.