Studiekreds: Søren Kierkegaards forhold til kristendommen

Kierkegaardstudiekredsen arrangeres som et samarbejde mellem Blovstrød og Farum sogne

  De to sidste foredrag om Søren Kierkegaard afholdes i Blovstrød Kirke.

De to sidste foredrag om Søren Kierkegaard afholdes i Blovstrød Kirke.

Foredragsrække om Søren Kierkegaards forhold til kristendommen
I et samarbejde mellem Blovstrød og Farum Kirker byder foråret på en række spændende foredrag om teologen og filosoffen Søren Kierkegaard og hans forhold til kristendommen. Foredragene vil belyse Kierkegaards forhold til bønnen, det kristne fællesskab og ægteskabet.

Der har været afholdt to foredrag i serien 'Søren Kierkegaard': Et i januar og et i marts måned. De to næste foredrag er som følger:

Torsdag 21. april kl. 19.00: "Kan man bygge kirke på Kierkegaard?" Foredrag ved sognepræst Kristine K. Ravn. Blovstrød Kirke.

Torsdag 12. maj kl. 19.00: "Søren Kierkegaard og ægteskabet". Foredrag ved sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen. Blovstrød Kirke.

Søren Kierkegaard (1813-1855) voksede op i en rig grossererfamilie i København. Efter han blev teologisk kandidat i 1840 og magister i filosofi i 1841 overvejede han præstegerningen, men endte med at hellige sig sin forfattervirksomhed og sendte i de følgende år et arsenal af tanker og tekster ud i den litterære offentlighed. Tanker og tekster, som for en senere tidsalder har gjort ham til én af den danske guldalders hovedpersoner og et stort navn indenfor eksistensfilosofien.

En del af Kierkegaards bogtitler udkom under pseudonym bl.a. hoved-værkerne Enten-Eller (1843) og Begrebet Angest (1844). Parallelt med det pseudonyme forfatterskab udsendte Kierkegaard en række religiøse taler. Disse taler udgav han i sit eget navn bl.a. for at tilkendegive, at han først og fremmest opfattede sig selv som religiøs og kristelig forfatter.

Kierkegaard havde sine produktive år i årene umiddelbart før og efter junigrundloven i 1849. Forfatterskabet kan altså i en vis forstand ses som en dåbsgave til den nyetablerede folkekirke. Men hvilken dåbsgave? Det vil en foredragsrække som er arrangeret i et samarbejde mellem Blovstrød og Farum sogne undersøge nærmere.

I en pressemeddelelse fra kirkerne hedder det, at man i en foredragsrække vil kaste sig ud i det og frivilligt løsne båndet og åbne dåbsgaven fra den trettende fe, der ikke var inviteret med til festen.

Sognepræsterne Kristine K. Ravn og Frida Guld skriver: ”Vel nærede Kierkegaard en afgrundsdyb skepsis overfor den officielle kristendom, men vi er af den opfattelse, at der er meget at hente ved særligt at fremhæve Kierkegaard som en kristen og i ordets mest positive forstand from tænker, der taler direkte, enfoldigt og med stor relevans for os i dag."