Igen et ulovligt besøg i Sandholmlejren

For et stykke tid siden var der fire unge libanesere, som var kravlet over hegnet til Center Sandholm - nu er den gal igen: Denne gang er det to marokkanske mænd, som forcerede hegnet

  Naboen til Center Sandholm har tidligere demonstreret over for AOB, hvordan personer, som ikke har adgang til centret, klatrer over hegnet ved at køre hans affaldscontainer hen til hegnet og benytte den som springbræt. Arkivfoto: AOB

To unge marokkanske mænd blev lørdag formiddag omkring kl. 12.30 anholdt, efter at de havde kravlet over hegnet til Center Sandholm og verbalt truet personalet, der henvendte sig til dem. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De marokkanske mænd på henholdsvis 20 og 27 år bor til daglig på et asylcenter i Jylland, og Nordsjællands Politi kan ikke forklare, hvorfor de forsøgte at komme ind i Sandholmlejren.

"De er begge blevet sigtet for husfredskrænkelser og for trusler mod personale, inden de er blevet løsladt igen,"  fortæller vagtchef Ulrik Lindén, Nordsjællands Politi.