Hvad skal det nye idrætsanlæg i Blovstrød hedde?

Blovstrød Idrætsforening udskriver en navnekonkurrence, hvor man skal komme med et godt navn til idrætsanlægget ved Blovstrødhallen med tennis- og fodboldbaner mm. 

  Det er dette idrætsanlæg, som man ønsker navngivet ved en konkurrence. Fotomanipulation: AOB

Det er dette idrætsanlæg, som man ønsker navngivet ved en konkurrence. Fotomanipulation: AOB

På det seneste bestyrelsesmøde i Blovstrød Idrætsforening drøftede man bl.a. navngivningen af idrætsanlægget ved Blovstrødhallen med bl.a. tennis- og fodboldbaner.

Resultatet blev, at der udskrives en navne-konkurrence, hvor idrætsforeningen udlover et gavekort på 500 kr, til Intersport i Allerød til den deltager, der bliver udtrukket blandt de vindende forslag.

Forslaget skal sendes til formanden Poul Møller Hansen - poul@blovstroed.dk - og skal være idrætsforeningen i hænde senest den 14. marts.