Bjælkehytten blive splittet ad - stump for stump

I Nordsjælland - nord for Helsinge - genopføres Blackfoot-spejdernes tidligere bjælkehytte på en privat sommerhusgrund

  Den indvendige vægbeklædning er taget ned i alle rum, og så kommer turen til gulvbrædderne. Foto: AOB

Den indvendige vægbeklædning er taget ned i alle rum, og så kommer turen til gulvbrædderne. Foto: AOB

AOB har besøgt den nye ejer af Blackfoot-spejdernes tidligere bjælkehytte ved Parkvej 27. Det er en privat bygherre, som vil genopføre den store hytte på sin sommerhusgrund nord for Helsinge.  

Som bygherren siger: "Det er en sund bjælkehytte uden antydning af råd og svamp. Den er solidt bygget, og noget sværere at skille ad end jeg umiddelbart havde regnet med. Den skal jo skilles forsigtig ad, for det er planen, at alle bygningsdele skal genanvendes - lige fra vægbeklædning og gulvbrædder til isoleringsmaterialer. Hver tagsten skal tages forsigtig ned og pakkes og senere oplægges på ny, når hytten har fået sin nye placering."

Bygherren fortæller videre: "Der er allerede nu lagt mange mandetimer i projektet, og tiden er knap. Vi har opstillet en campingvogn på grunden, men det er ikke for at vi kan overnatte her, men for at få mulighed for en varm kop kaffe, når hytten er blevet splittet mere ad, og alle el-installationerne er fjernet." 

"Når vi får åbnet hytten mere, så håber vi meget, at vejrguderne er med os, så vi ikke drukner i regn eller sne," slutter bygherren. 

  Bygherren konstaterer, at gulvbrædderne sidder godt fast, så det bliver en besværlig proces at få dem hele op, så de kan genanvendes. Foto: AOB

Bygherren konstaterer, at gulvbrædderne sidder godt fast, så det bliver en besværlig proces at få dem hele op, så de kan genanvendes. Foto: AOB

  Bygherren: "Når vi får åbnet hytten mere, så håber vi meget, at vejrguderne er med os, så vi ikke drukner i regn eller sne." Foto: AOB

Bygherren: "Når vi får åbnet hytten mere, så håber vi meget, at vejrguderne er med os, så vi ikke drukner i regn eller sne." Foto: AOB