Årets CARL RAS CUP afvikles i Blovstrødhallen den 14. og 15. januar

Et socialt og hyggeligt inde-fodboldstævne for alle niveauer, og som har 31 år på bagen til januar

Stævnebestyrelsen satser på et kanon hyggeligt stævne, med masser af sjove oplevelser - som det plejer.

Stævnebestyrelsen satser på et kanon hyggeligt stævne, med masser af sjove oplevelser - som det plejer.

Blovstrød IF-fodbolds stævnebestyrelse, ved Morten Buchwald, oplyser, at til januar arrangeres der igen i samarbejde med Carl Ras A/S årets indendørs nytårstræf i indefodbold for seniorer og ældre.

CARL RAS CUP afvikles lørdag, den 14. januar for seniorer samt søndag den 15. januar for veteraner og superveteraner.

Desuden afvikler Carl Ras sit eget invitations-stævne den 13.  januar, hvor udvalgte kunder deltager.

Holdgebyret er 900 kr. og vil blive opkrævet inden stævnet. Bespisning af hele holdet (6 spillere) indgår i holdgebyret. Dette ses ikke mange andre steder nu om dage siger Morten Buchwald og oplyser videre:

  • Der må i B rækken ikke anvendes spillere som til daglig spiller udendørs fodbold på serie 1 niveau eller derover, herfra er undtaget spillere over 32 år.
     
  • Alle hold er garanteret minimum 3 kampe og de fleste 4 kampe, samt bespisning.
     
  • Der spilles efter DGIs regler for indefodbold til små mål (håndboldmål) med nedennævnte undtagelser :
    1. I kampens sidste minut dømmes der straffespark for alle forseelser, som medfører udvisning.
    2. Spilletiden er 7 minutter.
    3. Et hold består af 4 spillere og indtil 2 udskiftningsspillere, altså maksimalt 6 spillere.
    4. Mål scoret af kvinder tæller dobbelt (2 mål). 

Morten Buchwald slutter: "Vi håber som sædvanligt på et kanon hyggeligt stævne, med masser af sjove oplevelser, og tilmeldingen kan sker her: TILMELDING.