Inger Støjberg strammer op på sagen med de uledsagede børn i Center Sandholm

Inger Støjberg: "Unge under 16 år vil nu blive anbragt på andre børnecentre end Center Sandholm"

Udlændinge- og Integrationsministeren siger: "Det vil fremover blive lidt lettere at håndtere presset fra de her unge ballademagere - for det er klart, at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, og det kan og skal vi ikke finde os i!" Foto: AOB

Udlændinge- og Integrationsministeren siger: "Det vil fremover blive lidt lettere at håndtere presset fra de her unge ballademagere - for det er klart, at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, og det kan og skal vi ikke finde os i!" Foto: AOB

Vi har tidligere skrevet om Borgmester Jørgen Johansen, som har påpeget en række store problemer, som tyverier fra de lokale supermarkeder, indbrud og handel med stoffer. "Det er i høj grad uledsagede mindreårige under 18 år - indkvarteret på en særlig afdeling for unge uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd i Center Sandholm -  der forårsager problemerne," har borgmesteren udtalt. 

Møde med Udlændinge- og Integrationsministeren
I den forbindelse havde borgmesteren aftalt et møde med Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg. Mødet blev afholdt i går, mandag formiddag, om problemerne, som udlændinge- og integrationsministeren tager alvorligt.

Deler i høj grad Jørgen Johansens bekymring
"Jeg deler i høj grad borgmester Jørgen Johansens bekymring i forhold til de problemer, det skaber for kommunen og den utryghed, det giver i lokalsamfundet. Vi er i gang med at skrue på nogle knapper, så det bliver lidt lettere at håndtere presset fra de her unge ballademagere, for det er klart, at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, og det kan og skal vi ikke finde os i," siger Inger Støjberg i den forbindelse.

Unge under 16 år blive anbragt på andre børnecentre
Inger Støjberg vil nu justere på en række ting vedrørende Center Sandholm, og Udlændingestyrelsen har således allerede iværksat en række tiltag.
- Dels vil de unge under 16 år blive anbragt på andre børnecentre end Center Sandholm.
- Dels arbejder Udlændingestyrelsen på at speede sagsbehandlingstiden yderligere op for denne gruppe af uledsagede mindreårige, så det kan afklares endnu hurtigere, om der overhovedet er et grundlag for den enkeltes asylansøgning.


LÆS OGSÅ: Uledsagede børn i Center Sandholm