Blovstrød-markedet

En ny Blovstrød-Facbook-gruppe har set dagens lys

Det er en lokal markedsside for Blovstrød-borgerne, hvor det er muligt både at købe, sælge, bytte og give væk.

Det er en lokal markedsside for Blovstrød-borgerne, hvor det er muligt både at købe, sælge, bytte og give væk.

Sigrid Julie Bak Møller, som bor her i Blovstrød, har nu åbnet Facebook-gruppen BLOVSTRØD-MARKEDET. Gruppen er tænkt som en markedsside for Blovstrød-borgerne, og det er muligt både at købe, sælge, bytte og give væk. Gruppen har inden for få uger allerde over 100 medlemmer, og der er mange fine ting til salg og emner, som foræres væk.  

Sigrid Julie Bak Møller fortæller til AOB: "Jeg har oprettet denne gruppen, fordi jeg håber, at andre end mig savner et sådan marked til at kunne give, sælge eller købe lokalt her i Blovstrød - måske også til andre opslag, hvis der er behov. Jeg og familien er næsten lige flyttet til Blovstrød, og har brugt en lignende gruppe rigtig meget tidligere - vil meget hellere give ting til nogle i nabolaget end at vente på nogle reagerer på Den Blå Avis."

På siden skiver Sigrid Julie Bak Møller indledningsvis om et par enkelte retningslinjer, der har vist sig effektive i lignende grupper:

  • Dine opslag skal være omhandlende bytte, køb, salg, gives væk eller efterspørgsel af en hjælpende hånd - kun i Blovstrød.
  • Pris eller 0 kr. for gratis skal oplyses sammen med beskrivelsen af varen/efterspørgslen og ikke i kommentarer. Vedlæg derudover gerne billeder og eventuelt mål/str.
  • Auktioner er ikke tilladt.
  • Det anbefales, at aftale afhentning og opgive adresse i privat besked mellem sælger og køber.
  • Fotografér så vidt muligt kun det, du sælger og ikke andre genstande. Brug din sunde fornuft. :)

Gruppen er en lukket side, men findes på Facebook under titlen: Blovstrød-markedet.