Støttearrangement til fordel for soldaterhjemmets veteraner

Veteranerne får nu en håndsrækning i form af et støttearrangementet, som afholdes i Blovstrød Kirke

KFUMs soldaterhjem ved Høvelte Kaserne. Foto: AOB

KFUMs soldaterhjem ved Høvelte Kaserne. Foto: AOB

Veteranerne på KFUMs soldaterrekreation vil gerne ud at fiske. For at kunne realisere denne drøm har de brug for fiskegrej, støtte til transport og hjælp til at danne en fiskeriforening, som kan samle aktiviteterne for de tidligere udsendt soldater, der har plads på botilbuddet.

Veteranerne får nu en håndsrækning i form af støttearrangementet 'Popquiz, succes og stjerner på', som foregår den 17. november kl. 19:30 i Blovstrød Kirke, hvor Den Kongelige Livgardes Tambourkorps spiller op i kirken, og der vil være quiz, foredrag og anden underholdning.

Al overskud fra arrangementet går ubeskåret til KFUMs soldaterrekreation, og alle deltagere stiller op gratis, og en række sponsorer spytter i kassen.

Soldaterhjemmet ved Høvelte Kaserne er et midlertidigt bosted til soldater, som har mindre fysiske og psykiske gener eller har brug for et udslusningsforløb, inde de vender tilbage til hverdagen.

Billetter koster 125 kr. og kan købes på billetto.dk.