Politiet indkalder til orienteringsmøde

I forlængelse af mødet i november måned i Blovstrødhallen inviterer politiet nu til et orienteringsmøde med repræsentanter fra grundejerforeningerne i Blovstrød   

  Nordsjællands Politi ønsker at at imødegå borgernes ønske om nogle konkrete værktøjer til både indbrudssikring og i forhold til tryghed.

Nordsjællands Politi ønsker at at imødegå borgernes ønske om nogle konkrete værktøjer til både indbrudssikring og i forhold til tryghed.

I forlængelse af mødet i Blovstrødhallen i november måned med emnet 'Blovstrød-borgernes naboskab med Center Sandholm', ønsker Nordsjællands Politi i samarbejde med Allerød Kommune at imødegå borgernes ønske om nogle konkrete værktøjer til både indbrudssikring og i forhold til tryghed.

Derfor har Nordsjællands Politi planlagt et møde for alle grundejerforeningsformænd og deres næstformænd i Blovstrødhallens cafeteria - Sportscaféen - onsdag, den 10. februar kl. 19:00-21:00.

Hensigten med mødet er at klæde formænd og næstformænd på således, at de kan tage koncepterne med tilbage til deres respektive generalforsamlinger, og på den måde nå så mange borgere som muligt.

Politiet har allerede meldt sig ind i Facebook-gruppen SIKKER i BLOVSTRØD.

Husk formænd! Sæt allerede nu kryds i kalenderen: onsdag, den 10. februar!