Hvor er kommunens æstetiske rådgiver?

Man kan altid diskutere, hvad der er pænt, og hvad der er grimt – men nedenstående eksempler er nu alle helt klare beviser på svipsere fra kommunens side

Blovstrøds fremtid
For et stykke tid siden havde AOB et møde med nogle af vore læsere for at snakke om Blovstrøds fremtid. Man var enige om, at man hele tiden skal være på forkant med, hvad fremtiden bringer, og Blovstrød-borgerne har flere eksempler på skrækscenarier, som viser, at man som borger hele tiden må være på vagt.

Vi skal her nævne nogle eksempler, hvor kommunen ikke har haft styr på de æstetiske sider af sagen - og flere gange har der ikke være tale om økonomi, men blot om manglende omtanke og manglende arkitektonisk forståelse. Og i flere tilfælde har man lukket øjnene for de lokalplaner, som kommunen selv har udarbejdet.

Man kan altid diskutere, hvad der er pænt, og hvad der er grimt – men nedenstående eksempler er nu alle helt klare beviser på svipsere fra kommunens side.

Vi bringer her 8 eksempler – alle fra Blovstrød:

1.  Ombygning af bank til boliger
For en del år siden havde Frederiksborg Bank indrettet sig i en af Blovstrødcentrets bygningsfløje. Banken flyttede fra Blovstrød og bygningen blev totalt ombygget og ændret til nogle fine indrettede boliger. Men kommunen havde givet frit slag til bygherren, så hele bygningen blev udvendig ukendelig og tung og kedelig, og arkitektens oprindelige intentioner med bygningen blev simpelthen forkastet.

Et fotografi af den oprindelige fine bygning holdt op mod resultatet af ombygningen. Man tror næppe, at det er den samme bygning. Foto: AOB

Et fotografi af den oprindelige fine bygning holdt op mod resultatet af ombygningen. Man tror næppe, at det er den samme bygning. Foto: AOB

2.  Knopskydning af Blovstrød Svømmehal
I 2013 blev der etableret et nyt vandrensningsanlæg og et nyt varme- og ventilationssystem til Blovstrød Svømmehal. Dette betød, at man måtte opføre en teknikbygning på gavlen af den eksistrende svømmehalsbygning. Tilbygningen blev beklædt med blanke metalplader, som slet ikke overholdt de krav, der var stillet i den strenge lokalplan. Da tilbygningen ikke havde været i høring kunne Blovstrød-borgerne blot se til, at kommunen negligerede deres egen lokalplan.

I lokalplanen står der bl.a.:
“Lokalplanen har til formål at bevare det historiske værdifulde bymiljø i den ældre del af Blovstrød. Bl.a. ved at ny bebyggelse udformes i overensstemmelse med den stedlige bebyggelse, således at disse ved deres arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare den eksisterende karakter i området.”

Efterfølgende kom der forslag fra bl.a en lokal arkitekt, som foreslog, at man f. eks. 'beklædte' bygningen med vedben, som er stedsegrøn og ville dække den contaner-lignende tilbygning. Det afviste kommunen, idet man mente, at man havde en bedre løsning. Man plantede nogle træer ca. 4 meter fra facaden, som absolut ikke dækkede den blanke metalfacade.

Resultatet af kommunens afskærmning af 'container-bygningen'. Foto: AOB

Resultatet af kommunens afskærmning af 'container-bygningen'. Foto: AOB

3.  45 graders taghældning på Rema 1000
I sin tid søgte Rema 1000 om at opføre en dagligvarebutik syd for Blovstrød kro. Bygherren havde indsendt tegninger og beskrivelse, som fortalte, at man havde til hensigt at opføre bygningen, så den nænsomt tilpassede sig de omkringliggende bygninger bl.a. med 45 graders taghældning, som bl.a. også kroen havde. Der var sågar vist en model, som klart viste bygningen med de skrå tage.

I lokalplanforslaget, som kommunen efterfølgende udsendte, så man hel bort fra den idé bygherren havde med de skrå tage, og i stedet stod der i betingelserne at bygningen skulle udføre med fladt tag.

Det kom der indsigelser i mod, så kommunen strøg kravet, at det skulle være flade tage, men de ”glemte” at tilføje, at det skulle være med 45 graders taghældning – så derfor tog bygherren den nemmeste løsning: at udføre bygningen med fladt tag. Resultatet kender vi jo alle.

Rema 1000 var oprindeligt vist med 45 graders taghældning,

Rema 1000 var oprindeligt vist med 45 graders taghældning,

4.  Blovstrødhallens udvidelse
Da BIF-fodbold skulle flytte fra Blovstrød Stadion ved Sandholmgårdsvej til Blovstrødhallen, var det nødvendigt at udvide hallen. Det var en arkitektonisk svær opgave at løse, men resultatet blev dog ok. Men det gjorde prisen ikke, så der måtte skæres en hæl og klippes en tå, og det gjorde så, at der kom en hel uacceptabel løsning ud af besparelsen. Økonomiudvalget klappede i hænderne, for nu var der sparet, det der var hensigten, men ikke en eneste i Økonomiudvalget eller i byrådet havde øje for de arkitektoniske konsekvenser det fik.
Tilbygningen er siden blevet kaldt for den største øjebæ i Blovstrød.

En hovsa-løsning af udvidelsen af Blovstrødhallen. Foto: AOB

En hovsa-løsning af udvidelsen af Blovstrødhallen. Foto: AOB

5.  Arbejdsskur bliver til fodbolddepot
I forbindelse med udvidelsen af Blovstrødhallen skulle der også etableres et selvstændigt fodbolddepot. På et tidspunkt blev der opstillet et skur, som alle troede var et midlertidigt arbejdsskur for håndværkerne - men nej, det var kommunens alvorlige mening, at dette skulle være det permanente fodbolddepot til Blovstrøds fodboldspillere.
 
Igen en æstetisk svipser fra kommunens side. Det er formildende, at det utilpassede skur er gemt lidt væk ved at ligge på bagsiden af Blovstrødhallen - men det er ingen undskyldning. Man bør huske, at i sin tid krævede kommunen, at man holdt hallen 'nede' på både for- og bagside.

Fodbolddepotet ligner dele af en skurby fra en byggeplads. Foto: AOB

Fodbolddepotet ligner dele af en skurby fra en byggeplads. Foto: AOB

6.  Pilely's ombygning
Sidste år fik bygherren, der have købt landbyhuset 'Pilely' - som ligger ud mod Grønholmen - tilladelse til at ombygge og udvide det gamle bevaringsværdige hus. Byherren har nu opført huset efter godkendte tegninger af kommunen, som i sin tid havde læst sin egen strenge lokalplan, som fanden læser biblen: Bygherren havde således bl.a. fået lov til at forlænge huset og udføre en sidebygning - endvidere at erstatte det stråtækte hus med røde tagsten og samtidig hæve taget med ca. en halv meter og udføre to store kviste.

Nogle borgere var meget forundret over, at kommunen havde givet disse tilladelser. Således havde en beboer - inden for samme lokalplansområde - fået afslag på at udføre en mindre sidebygning med den begrundelse, at det tillod den strenge lokalplan ikke - samme besked fik en anden borger, som ønskede at etablere en ekstra lille stråtækt kvist på sin bygning.
  
En borger beskrev den aktuelle sag således: Projektet vil forandre Pilely fra et bevaringværdigt landsbyhus til et ligegyldigt hus med dårlige proportioner, for højt tegltag med alt for store kviste og en brædde-beklædt, fladtaget sidebygning. 

Mange var chokeret, da man opdagede, at stråtaget blev udskifte med røde tagsten og med to store kviste, og taget blev hævet med ca. en halv meter - alt efter kommunens velsignelse. Foto: AOB

Mange var chokeret, da man opdagede, at stråtaget blev udskifte med røde tagsten og med to store kviste, og taget blev hævet med ca. en halv meter - alt efter kommunens velsignelse. Foto: AOB

7.  Højt butikskilt
Umiddelbart inden Rema 1000 åbnede sin nye dagligvarebutik ved Kongevejen blev der rejst et 1 x 6 meter højt reklameskilt til manges forargelse og undren. Mange spurgte hvordan kunne Rema 100 får lov, når Netto kun måtte skilt på selve facaden – ca. 20 meter fra Kongevejen.

Det fortælles, at oprindeligt var Rema 1000-butikken som forslag placeret i og senere syd for Statoil, og i den forbindelse fik man lov til at sætte et reklameskilt op i størrelse som Statoil havde. Da Rema 1000 senere blev placeret lige syd for kroen fulgte skiltetilladelsen med.

Det markante reklameskilt. Foto: AOB

Det markante reklameskilt. Foto: AOB

8.  Boliger i Blovstrødcentret
For tiden er der en lokalplan i høring vedr. Blovstrødcentret, som bygherren ønsker at indrette til boligformål, hvilket er en god tanke, idet området i dag ligger nærmest dødt hen med en stor tom asfalteret parkeringsplads og blændede sorte facadevinduer.

Kommunen skriver i lokalplanforslaget: 'Bebyggelsen skal fremstå med respekt for og i harmoni med bebyggelsens oprindelige arkitektur', og 'De store afvalmede røde tegltage og de store udhæng med søjlegange skal fastholdes'. Dette er et rigtig fint standpunkt, men læser man videre i teksten, fraviger kommunen pludselig disse intentioner, og man har nu helt mistet respekten for de arkitektoniske kvaliteter.

Lokalplanforslaget er i teksten inkonsekvent, idet man i første omgang siger man skal respektere de store tage og søjlegangene, men samtidig giver tilladelse til at udføre store kviste på den markante tagflade og accepterer endvidere at inddrage søjlegangene i boligarealet. Dette er højst besynderligt, at kommunen på eget initiativ har taget denne beslutning, idet bygherren ikke selv har ønsket at inddrage søjlegangene (jf. de i ansøgningen fremsendte plantegninger fra bygherrens arkitekt). Det er primært sekundære rum, der ligger ud til søjlegangene, medens stuerne får rigeligt med dagslys, da de er placeret mod syd og vest, hvor der ikke er noget tagudhæng. Hvis man i øvrigt inddrager søjlegangene, går man ud over det nuværende byggefelt, hvilket kommunen ikke tillader.

Man må håbe, at kommunen kommer til fornuft, og fastholder de oprindelige arkitektoniske intentioner.  

For at gribe mindst ind i de markante tagflader, bør der ikke gøres indgreb i tagfladen med kviste, men indbygge de tagvinduer, som er nødvendige for at få det tilstrækkelige lysindfald. Principielt som det tidligere er udført på en af bygningsfløjene. Foto: Allerød Kommune

For at gribe mindst ind i de markante tagflader, bør der ikke gøres indgreb i tagfladen med kviste, men indbygge de tagvinduer, som er nødvendige for at få det tilstrækkelige lysindfald. Principielt som det tidligere er udført på en af bygningsfløjene. Foto: Allerød Kommune