Foredrag- og musikaften i sognegården i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsel

Blovstrød Kirke er med i kulturugen i Allerød-området, og i den anledning vil der være en foredrags- og musikaften i Sognegården ved pianist Jacob Beck

  Blovstrød Sognegård åbner dørene for foredrags- og musikaftenen den 26. august.  Foto: AOB

Blovstrød Sognegård åbner dørene for foredrags- og musikaftenen den 26. august.  Foto: AOB

Blovstrød Kirke er med i kulturugen i Allerød-området, og i den anledning er der en foredrags- og musikaften i Sognegården ved pianist Jacob Beck, som også gæstede sognegården til nytårsfesten i år. Arrangementet afvikles onsdag, den 26. august, kl. 19:30. 

Jacob Beck skriver selv om aftenen: ”Da Carl Nielsen som ganske ung mand kom fra Fyn til hovedstaden, var det for at skrive moderne kunstmusik for et dannet koncertpublikum. Og det gjorde han. Og han blev livet igennem ved med at eksperimentere og forny sig. Det stod imidlertid ikke i vejen for, at han, som han modnedes, begyndte at genopdage det landlige og jævne Danmark, han var vokset op i, og gav det musikalsk udtryk i sine folkelige sange.

Carl Nielsens livsværk peger i så mange retninger: fra det nostalgiske til det moderne, fra Danmark til Europa, fra Nr. Lyndelse til Det kgl. Teater."

  Pianist Jacob Beck holder foredrag om Carl Nielsen i Blovstrød Sognegård

Pianist Jacob Beck holder foredrag om Carl Nielsen i Blovstrød Sognegård

Foredraget vil bl.a. med musikeksempler prøve at trække nogle linjer mellem modsætningerne og også berøre den private Carl Nielsen.