Agurketid og sommerferie

Normalt har ‘Alt Om Blovstrød’ mindst én nyhed alle hverdage - hele året rundt, men det gælder dog ikke i ferietiden

  ‘Alt Om Blovstrød’s redaktion holder også lidt ferie og kører derfor kun på halv kraft.

‘Alt Om Blovstrød’s redaktion holder også lidt ferie og kører derfor kun på halv kraft.

På vor forside skriver vi, at vi har en nyhed alle hverdage - hele året rundt. Det passer normalt også - undertiden er der endog 7-8 nyheder i løbet af ugen, men i sommerferieperioden kniber det lidt. For det første har redaktionen også tilladt sig at holde ferie, og samtidig er der heller ikke så mange nyheder i denne periode - agurketid!

Vi har netop i sidste uge fået flere henvendelser fra vor trofaste læsere, som ikke kunne forstå, hvad årsagen var til, at der ikke trillede en ny nyhed ind hver dag, men ovenfor har vi givet forklaringen.

Redaktionen vil dog - selv om vi holder ferie - bestræbe sig på at holde Blovstrød-læserne orienteret, hvis der skulle komme en interessant nyhed dumpende. Du gemmer måske på en?