Asylansøgere sætter ny rekord

Netop offentliggjorte tal fra Udlændinge-styrelsen viser, at endnu en gang er antallet af asylansøgere vokset

Porten er åben for flere asylansøgere.  Arkivfoto: AOB        

Porten er åben for flere asylansøgere.  Arkivfoto: AOB        

Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at endnu en gang er antallet af asylansøgere vokset.

I maj 2015 er hele 879 asylansøgere kommet til Danmark. Det er både en stigning i forhold til april, men også sammenlignet med maj 2014. Her kom der 723 til landet i håb om asyl.

Tallene tyder på, at 2015 kan gå hen at blive endnu et rekordår. I maj sidste år havde Danmark modtaget 2.853 asylansøgere – et tal, der for samme periode i 2015 er oppe på 2.995.

Det er specielt ansøgere fra det afrikanske land Eritrea, der fylder i statistikkerne. Stigningen i antallet fra Eritrea skyldes blandt andet, at Udlændingestyrelsen har ændret praksis på området, efter styrelsens 'Eritrea-rapport' blev stærkt kritiseret. Dette har ført til flere asylansøgere fra landet.

Antallet af asylansøgere fra Eritrea er således steget fra 21 personer i marts i år til 214 i maj.