Blovstrød Idrætsforening arrangerer børneidræt for de mindste

Så er sæsonen startet for den gratis legestue/børneidræt i Blovstrødhallen

  Der er intet medlemskab eller andre forpligtelser, og børnene kan iøvrigt rolig tage sine forældre med.

Der er intet medlemskab eller andre forpligtelser, og børnene kan iøvrigt rolig tage sine forældre med.

Blovstrød Idrætsforening indledte i sidste måned en ny sæson med legestue/børneidræt. Nu holdes der en julepause, men til januar fortsætter arrangementet igen.
 
Poul Møller Hansen fortæller: "Det er et gratis tilbud fra Blovstrød Idrætsforening til alle børn op til 8 år. Vi leger med idræt, har det sjovt og får sved på panden, og der vil være flere forskellige lege og aktiviteter for børnene."

Det foregår alt sammen i Blovstrødhallen og altid om søndagen fra kl. 9:30 til 10:30, og der er intet medlemskab eller andre forpligtelser, og børnene kan rolig tage sine forældre med.

Arrangementet i det nye år bliver i januar, februar og marts måned og fordeler sig således:

Søndag, den 3. januar

Søndag, den 24. januar

Søndag, den 28. februar

Søndag, den 20. marts

Hvis der er spørgsmål til arrangementet, er man velkommen til at ringe til formanden for Blovstrød Idrætsforening, Poul Møller Hansen, på tlf. 30 17 88 64.