Fyrværkeriforbud

For god ordens skyld skal vi minde om reglerne for afskydning af fyrværkeri, som åbentbart ikke alle er klar over

FullSizeRender.jpg

En af vore læsere, Marianne Bøtcher, skriver om en hændelse:
"Efter en kedelig oplevelse på engen i går eftermiddags, er det på sin plads at erindre om, at der først må skydes fyrværkeri af efter den 27. december og aldrig i nærheden af dyr.

Jeg luftede min hund på engen og så godt fem voksne herrer i 'familiefædrealderen' gå tur - flere af dem med en dåseøl i hånden. Da de var ca. 20 m fra mig, skød de et kanonslag af og kort tid efter endnu et.

Nu er min hund ikke bange for fyrværkeri, så jeg satte efter dem og forklarede dem
fyrværkerireglerne, da mange andre har hunde, der er rædselsslagne. Det lod ikke til at gøre det store indtryk på dem - og jeg er rystet over deres manglende respekt for andre, dyr og mennesker, og for vores skønne natur på engen."